+34 958 63 01 14 info@velascolawyers.com

Hvad er et domænenavn ?

internet cupUden at gå ind i tekniske detaljer, kan man sige at et domænenavn er ”adressen” på en oplysningskilde på Internettet. F. eks. er www.velascolawyers.com adressen på Velasco Lawyers hjemmeside og webdevelopment@velascolawyers.com er den elektroniske postadressen til den  ansvarlige for hjemmesiden.  De anvender begge domænenavnet velascolawyers.com. Uden domænenavnene (og alle de oplysninger der kommer fra de forskellige domænenavnes navneserver) ville en computer ikke vide, hvordan den skulle bruge den rigtige IP adresse, MX registrering (et register man bruger til at udveksle  elektronisk post mellem de forskellige domænenavne og udbydere)  eller andre former for identifikation, hvad enten det er en hjemmeside, en udbyder af elektronisk post eller en hvilken som helst anden internet kilde.

Domænenavnene er organiseret i et hierarki. Øverst oppe kan man have:

  • Almindelige domæner på højeste niveau, grupper som f.eks. .com, .biz,  .info, .org, .edu, .net eller .mil.
  • Almindelige domæner på højeste niveau fordelt efter landekoder som .uk, .dk eller .es (i dette eksempel UK, Danmark eller Spanien).
  • Almindelige domæner på højeste niveau fordelt efter regionale områder som .eu og .asia (Europa og Asien).

Når binavne (domænenavne på andet niveau) føjes til domæner på øverste niveau, giver det grundlaget for internetadresserne. F.eks. en kombination af et binavn ”Velascolawyers” med et domæne på øverste niveau .com, giver det fulde domænenavn ”Velascolaywers.com”.

Registreringsprocessen

En enkelt person eller en organisation kan registrere et domænenavn gennem en ”registrator”, der vil anvende den nødvendige administrative fremgangsmåde, for at opnå domænet og sætte det op (det meste af tiden helt online via registratorens egen hjemmeside). Registratoren vil blive godkendt af de forskellige organisationer der administrerer domæner på højeste niveau. F. eks. bliver domæner som  .com, .net og .org administreret af ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) .es bliver administreret af NIC (Network Information Center of Spain), .uk er administreret af Nominet UK, .dk af DK Hostmaster mens EURid administrerer .eu domæner. Således er en registrator, der sælger .com, .es, .uk, .dk og .eu domæner nødt til at have godkendelse fra ICANN, NIC, Nominet UK, DK Hostmaster og EURid.

Disse administrerende organisationer fastsætter forskellige regler og krav for registreringen.  F.eks. mens alle og enhver kan registrere et .com domæne, kan et .eu domæne kun blive registreret af en person eller en organisation, som er hjemmehørende i Den Europæiske Union.

Tvister om domænenavne

Domænenavne bliver generelt tildelt ved at bruge ”den der kommer først til mølle….” princippet. Dette førte til et fænomen som kaldtes ”cybersquatting”. En ”cyber squatter” (besætter) er en person, der registrerer et domænenavn med onde hensigter, for at skade en organisation eller for at opnå  økonomisk gevinst. Dette sker, når en person køber et domæne, der indeholder en virksomheds varemærke, og derefter tilbyder at sælge domænet igen til virksomheden mod et gebyr. Alternativt kunne en person købe et domænenavn for at skade en virksomhed. F.eks. kunne en konkurrent købe domænet ”Velascolawyers.es og omdirigere trafikken til sin egen hjemmeside.

F. eks. blev domænet peta.org,  People for the ethical treatment of Animals (organisationen for etisk behandling af dyr) købt i 1995 af Michael Doughney og han satte hjemmesiden ”People Eating Tasty Animals” op !!!

En anden variant af samme problem kaldes ”typosquatting”. I dette tilfælde kunne en person (f.eks. en konkurrent) købe ”Velascolawyer.com eller ”Velascolaw.es. I virkeligheden en lille forskel eller stavefejl af varemærket, for at drage fordel af forvirringen omkring firmanavnet.

Et andet problem er, når forskellige mennesker berettiget konkurrer om det samme domænenavn. F. eks. under navnet Delta har vi mange forskellige virksomheder, som går fra flyselskaber til kreditkort, over hoteller og nytteting. I dette tilfælde er det ganske vanskeligt at afgøre, hvem der er den retsmæssige ejer af delta.com.

Retssager

Da anvendelsen af internettet vokser mere og mere,  er et domænenavn blevet et strategisk aktiv for enhver organisation. Dette tvinger lovgiverne på verdensplan og de administrerende organisationer af domæner på højeste niveau, til at handle og til at håndhæve love og politikker.

Når du opdager, at dit eget navn eller varemærke er blevet brugt i et domænenavn, der er registreret af en anden person, har du ret til at tage retslige skridt, for at anfægte ejerskabet af domænet.

I tilfælde af uenighed er der to måder at nærme sig problemet:

  1. Gå til domstolene
  2. Gå til registratorerne eller til organisationerne der administrerer domæner på højeste niveau og følge deres politik om tvist.

Afgørelse på tvisten ved domstolen:

Mange lande har en særlig lovgivning vedrørende ”cybersquatting” og ”typosquatting” som de i USA har loven af 1999 om forbrugerbeskyttelse mod cybersquatting  (Anticybersquatting Consumer Protection Act of 1999). Hvis der ingen særlig lovgivning findes, kan lovene om varemærker bruges, til at få kontrol over det ulovligt anvendte domænenavn. Generelt skal det kunne bevises, at den der registrerede navnet handlede i ond tro. F.eks. angiver  Anticybersquatting Consumer Protection Act en liste over faktorer, som både kan være tilfælde, hvor registranten har handlet i god tro, eller hvor han har handlet i ond tro:

Argumenter der viser, at registranten handlede i god tro:

  1. Registrantens varemærke eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder findes i domænenavnet
  2. Om domænenavnet indeholder registrantens juridiske eller almindelige navn
  3. Registrantens tidligere brug af domænenavnet i forbindelse med udbud af varer eller tjenesteydelser til folk i god tro
  4. Registrantens gode tro i ikke handelsmæssigt eller loyalt brug af varemærket på et sted tilgængeligt for domænenavnet

Argumenter der viser, at registranten handlede i ond tro:

  1. Registrantens hensigt til at aflede kunder fra varemærkeindehaverens on-line sted, som kunne skade den good-will varemærket repræsenterer i handels øjemed eller med den hensigt at plette eller mindregøre varemærket
  2. Registrantens tilbud om at overføre, sælge eller på anden måde overdrage domænet til varemærkets ejer eller tredje person for økonomisk vinding, uden at have anvendt varemærket på et legitimt websted
  3. Registranten afgav vildledende falske kontaktinformation, da han ansøgte om registrering af domænenavnet
  4. Registrantens registrering eller erhvervelse af flere domænenavne, der er identiske eller til forveksling ligner andres varemærker, og

Neutralt argument

  1. I hvilket omfang mærket i domænet er særpræget eller berømt

Afhængig af landet kan processen blive meget lang, sommetider endda tage år.

Afgørelse på tvisten gennem de administrative organisationer for domæne:

En hurtigere måde at behandle tvisten på er, at drage fordel af de forskellige  politikker om tvist, som de organisationer der tildeler domænenavne har, såsom ICANN og EURid. Alle disse politikker er lidt forskellige, men de har tre aspekter tilfælles:

  1. Sagsøger ejer et varemærke, der er det samme eller ligner det på andet niveau registreret domænenavn
  2. Registranten har ingen ret til eller interesse i domænenavnet
  3. At domænenavnet er registreret eller bruges i ond tro

Ond tro kan påvises på forskellige måder. For eksempel:

  • Registranten har sat domænenavnet til salg for et gebyr meget højere end den normale registreringsafgift
  • Registranten er systematisk involveret i et mønster af registrering af varemærker fra andre virksomheder
  • Registranten bruger domænenavnet til at forstyrre en konkurrents forretning
  • Registranten  forsøger at tiltrække besøgende til et websted og leve højt på forvirringen om ejeren af det lovgyldige varemærke

Med de  rette beviser på hånden kan advokaten anfægte det ulovlige brug af domænenavn, og få en løsning på problemet i løbet af fra to til seks måneder, afhængig af den organisation, der tildeler domænenavnet.

Hvilken type løsning er bedst ?

Om man vælger den ene eller den anden måde at føre sagen på, afhænger af den type beviser, der kan indsamles og hvor meget sagen haster. Advokaten, der skal behandle sagen for dig, er i stand til at rådgive dig. Husk på, at du behøver hjælp fra en advokat, med speciale i lovgivning om intellektuel ejendomsret og lovgivning omkring internet. For uenighed om .es domæne får du brug for en advokat, der taler flydende spansk, da retsagen vil foregå på spansk.