+34 958 63 01 14 info@velascolawyers.com

Intellektuel ejendomsret er grundlæggende personlig og ophavsret, som tilskrives ophavsmanden af et værk. Intellektuel ejendomsret kan deles op i to kategorier. Den ene er industriel ejendomsret og varemærke.  Industriel ejendomsret omfatter patenter af opfindelser, varemærker og industrielle designs og varemærke ”Copyrights” dækker litterære eller kunstneriske arbejder, så som romaner, digte, malerier, fotografier plus udøvende kunstnere og deres formidlere. Verdens Handels Organisationen (WTO) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) har lavet en aftale mellem mere end 180 lande, for at udvikle og opretholde beskyttelsen af ophavsmænds rettigheder så ensartet som muligt, internationalt.

Industriel ejendomsret og retten til varemærker er regulet af det kongelige lovdekret nr. 1/1996 af 12. april, som godkendte den reviderede tekst til varemærkeloven og senere ændringer under lov nr. 5/1998 af 6 marts. Dette er indarbejdet i det spanske lovdirektiv 96/9/CE af 11. marts 1996, i det Europæiske Råd og Parlamentet om databasebeskyttelse, lov nr. 1/2000 af 7. januar af retsplejelovgivningen, lov nr. 19/2006 af 5. juni, hvor der er en udvidelse af midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og hvor proceduremæssige regler er indført, for at lette gennemførelsen af de forskellige EF-forordninger. Loven 23/2006 af 7. juli ændrer forskellige artikler.

Ophavsmanden eller ejeren af den industrielle ejendomsret eller Copyright er den person, der har skabt værket, og han ejer det, blot fordi han har skabt det. Denne ophavsret kan ikke opgives og den kan heller ikke overføres til andre, hverken ved salg eller ved arv, hvilket vil sige, at denne status om ophavsret aldrig ændres. Når et værk er anonymt eller skrevet under pseudonym, tilfalder retten den enkelte eller den juridiske repræsentant, der afslører det, mens selve ophavsmanden forbliver ukendt. Ophavsretten til et værk udført af flere personer, tilfalder dem alle.

De, der er beskyttet af loven og derfor kan tage de relevante retslige skridt om nødvendigt, er spanske ophavsmænd, og ophavsmænd, som hører til en medlemsstat i Den Europæiske Union. Statsborgere fra lande udenfor EU, men som sædvanligvis opholder sig i Spanien, statsborgere fra lande udenfor EU og som ikke sædvanligvis opholder sig i Spanien, når deres værk blev udgivet for første gang indenfor spansk territorium eller, at det blev udgivet indenfor en periode på 30 dage i et andet land, alle ophavsmænd til audiovisuelle værker uanset deres nationalitet, har ret til at modtage vederlag for fremvisning af deres arbejder. Statsborgere fra lande udenfor EU vil være i stand til at have den beskyttelse de har i henhold til internationale konventioner og traktater, som Spanien er part i, og ellers vil de blive behandlet som spanske ophavsmænd ville blive i det pågældende land. Under alle omstændigheder er den moralske ret til ophavsretten anerkendt uanset vedkommendes nationalitet.

Intellektuel ophavsret findes omkring os hele tiden og findes i forbindelse med næsten alt, hvad vi foretager os, hvad enten det er hjemme, i skole eller på arbejde. Det er kreationer af det menneskelige sind, og de findes i bøger, computerprogrammer, opfindelser, musikalske kompositioner, teaterværker, skulpturer, symboler, audiovisueller værker, malerier, planer, kort, tegninger, fotografier eller musikalske tilpasninger, oversættelser og omdannelse af værker (f.eks. lave litterære værker til manuskripter), som kan have sin egen ophavsret.

Der er to former for rettigheder med hensyn til intellektuel ejendomsret, personlige og moralske rettigheder og ejendomsrettigheder. De personlige rettigheder er uløseligt forbundet med forfatteren gennem hele hans liv og overgår til hans arvinger, når han dør. Disse rettigheder omfatter anerkendelsen af ophavsmanden til arbejdet og respekten for integriteten af arbejdet. De forhindrer ændringer og bestemmer, hvordan arbejdet skal fremlægges. De kan også modsætte sig ændringer, der kan skade ophavsmandens omdømme. Ejendomsrettigheder henviser til den økonomiske side af sagen og rettighederne i forbindelse med udnyttelse af værket og den eksklusive rettighed eller rettighederne til simpelt vederlag, også kendt som tvangslicenser. De eksklusive rettigheder er hvor ophavsmanden modtager et beløb for at tillade udnyttelsen af sit værk på en bestemt måde, hvorimod tvangslicensen er, hvor ophavsmanden modtager et vederlag fra den person, som udnytter værket.

Ophavsmandens rettigheder for udnyttelse af hans arbejde, hvad enten det er skrevet, malet eller opført, varer hele hans liv og helt til 70 år efter hans død. Dette gælder også værker lavet under et pseudonym eller anonymt. Rettighederne for udøvende kunstnere gælder generelt for en periode af 50 år fra det efterfølgende år efter opførelsen. Rettighederne for fotografisk udnyttelse gælder normalt i 25 år. Beskyttelse af rettigheder er reguleret i artikel 138 og de følgende af nævnte lov.

Overtrædelse af rettigheder, som er beskyttet af den intellektuelle ejendomsret, kan straffes med civile, strafferetslige eller administrative foranstaltninger. I disse aktioner og i hastesager kan ophør af aktivitet blive påkrævet, og både økonomisk og moralsk erstatning kan kræves, ligesom tilintetgørelse af illegale kopier og materiale brugt til fremstillingen.

Erstatningsrettigheder er reguleret i artikel 140 i loven, og det er forstået som:

  1. Erstatning til ejeren for skader på grund af overtrædelse af rettighederne, vil ikke kun være værdien af tabet, han har lidt, men også værdien af mistet fortjeneste på grund af overtrædelse af hans rettigheder. Beløbet kan indeholde omkostninger i forbindelse med undersøgelsen, for at finde beviser på overtrædelsen.
  2. Erstatningen for skaderne kan vælges af den forurettede part, svarende til en af de følgende:
    a)    De økonomiske konsekvenser, herunder tab af fortjeneste for den forurettede part og de fordele som gerningsmanden har opnået ved ulovlig brug. Hvor der er sket moralsk skade, vil der være erstatning, selv om der ikke er bevis på økonomisk tab. Beløbet vil blive vurderet af omstændighederne ved lovovertrædelsen, sværhedsgraden af det og omfanget af den ulovlige udbredelse af arbejdet.
    b)    Det beløb, som den forurettede part ville have modtaget som vederlag, hvis lovovertræderen havde bedt om tilladelse til at benytte den omtalte ejendomsret.
  3. Tidsfristen for at retslige foranstaltninger kan føres for at kræve erstatning som beskrevet i denne artikel, udløber efter 5 år fra den tid, hvor sagen kunne have været truffet.

Kriminel handling kan føre til, at overtrædelsen bliver straffet med fængselsstraf på mellem 6 måneder og 2 år eller en bøde fra 6 til 24 måneder.

Det Intellektuelle Ejendoms Register er en administrativ organisation, som blev stiftet for at beskytte de Intellektuelle Ejendomsrettigheder. Dette register er en del af den generelle statsadministration og hører under Undervisnings- Kultur og Sportsministeriet. Der findes amtsregistre, der drives af de selvstyrende regioner, og som omfatter ansøgninger om registrering indenfor amtet.

Det er ikke nødvendigt at indskrive værket, men formålet med registret er at beskytte intellektuel ejendomsret ved at bevise eksistensen af værket og dets ophavsmand. Der findes nogle ting, som ikke kan indskrives. Dette omfatter ideer, procedurer, fremgangsmåder eller matematiske begreber, da disse ikke er beskyttet af Loven om Intellektuel Ejendomsret. Normalt er registreringen effektiv fra datoen for indgivelsen og alt, man skal fremvise, er to kopier af det officielle ansøgningsskema, en kopi, der identificerer arbejdet og naturligvis et gebyr.  Ansøgningen kan afgives til et hvilket som helst statsligt amtskontor for Registrering af Intellektuel Ejendomsret, og det er også her, betalingen finder sted. Ansøgningen kan også registreres hos de spanske konsulater i udlandet.  Registreringsdatabasen er offentlig, og det betyder, at alle og enhver har adgang til de indskrevne data, hvorimod det egentlige indhold af værkerne, der er registreret, er forbeholdt dem, der har ejendomsretten til dem.

Symbolet © er copyright symbolet og enhver som helst, der har eksklusiv ret til udnyttelse af et værk, som er beskyttet af loven om ophavsret, kan sætte deres navn før symbolet, selv om værket ikke er registreret. Sted og udgivelsesår eller produktionsår skal også angives.

Det intellektuelle ejendomsregister har til formål at beskytte intellektuelle ejendomsretter og deres optagelse i registreringsdatabasen. Den juridiske bogfortegnelse er, hvor alle nationale bibliografiske værker bliver opbevaret. Trykkerier og producenter er forpligtiget til at deponere et vis antal værker hos Administrationen. ISBN (International Standard Book Number) er en international nummerkode brugt af forlag på bøger og pjecer for at forenkle de handelsmæsssige forpligtelser mellem boghandlere og udgivere.