Arvelove og skifterettens procedurer varierer betydeligt indenfor de forskellige lande i EU. Af disse grunde kan arvesager, som går over landegrænser, somme tider være særdeles kompliceret, især når der er uenighed mellem arvingerne om den gældende arvelov og de juridiske forbehold for hensatte midler.
Hvert år forekommer der 450.000 arvesager, som går over landegrænser i Den Europæiske Union, og som repræsenterer i alt mere end 120 milliarder euros i overførsler af aktiver.
Formålene med den nye forordning
I øjeblikket fastslår den spanske lov, at i tilfælde af dødfald af en udenlandsk bosiddende i Spanien, vil den gældende lov være hans egen nationale arvelov. Ikke desto mindre kan dette være i modstrid med andre europæiske love, f.eks. danske lov, som fastslår, at den gældende lov vil være loven i bopælslandet.
Formålet med denne nye forordning er, at forhindre konflikter mellem de forskellige nationale arvelove, ved at bruge det universelle princip om, at en arvesag skal behandles på en logisk og let forståelig måde, ved brug af en enkelt nations lov ved en enkelt myndighed.
Den nye lov vil træde i kraft for EU-borgere, som dør d. 17 august 2015 eller senere.
Den nye forordning vil på ingen måde påvirke eller ændre:
- Nationale love vedrørende hvem der arver og mindstekrav til fordelingen
- Arveafgift, der skal betales
- National ejendomsret og familieret
- Civilret i forbindelse med civilstand
- Juridisk kapacitet
- Donationer
- Selskabsret
EU forordning 650/2012 i korte træk:
Kort fortalt er de grundlæggende principper i den ny forordning:
- En enkelt lov vil blive anvendt for alle arvesager
- For EU borgere, kan hver person bestemme over sin egen arv, enten efter hans nationale lovgivning (enten på tidspunktet hvor valget tages eller ved sin død) eller efter loven i det land, hvor han har sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet.
- For irske, danske og britiske statsborgere gælder den nye lov kun for beboer i et andet EU land, mens den for andre EU borgere vil forordningen være verdensomspændende.
- Dette valg skal være udtrykt i en erklæring (disposition af ejendom ved dødsfald) som f.eks. i et teatsmente
- Artikel 21.1 i forordning 650/2012 angiver, at hvis valg ikke er udtrykt, vil den gældende lov være loven i det sædvanlige opholdsland for afdøde på dødstidspunktet.
- Loven vil være gældende for EU borgere, der afgår ved døden d. 17 august 2015 eller senere.
Dette er en radikal afvigelse fra lovgivningen i de forskellige ER medlemsstater, særlig artikel 9.8 i den spanske civilret, der fastslår, at den lov der styrer afvikling af arv, vil være efter den afdødes nationale lovgivning. F.eks. vil en spansk statsborger med bopæl i USA nu være i stand til at vælge mellem den spanske eller den amerikanske arvelov.
Praktiske forhold for EU statsborgere, der er bosiddende i Spanien
Fastboende i Spanien skal være omhyggelige med, at deres testamenterer tydeligt inkluderer valget mellem at anvende enten deres egen nationale lovgivning eller den spanske lovgivning.
Da standard lov om arv vil være den spanske lovgivning, er det yderst vigtigt at ændre ens nuværende testamenter, hvis de ikke er forenelige med spansk arvelov. Spansk arvelov siger at:
- Mindst 2/3 af arven vil gå til efterkommerne
- I mangel af efterkommere vil halvdelen gå til forældre og slægtninge i opstigende linje (1/3 hvis der er en efterlevende ægtefælle)
- Brugsret af 1/3 af arven til den efterlevende ægtefælle, når der er efterkommere, halvdelen når der er slægtninge i opstigende linje og 2/3 hvis der ikke er slægtninge i opstigende linje eller efterkommere
Dette efterlader en meget snæver margin til valg, især for britiske borgere, der er helt frit stillet til at disponere over deres aktiver, som de ønsker.
Med andre ord i de fleste tilfælle bliver udenlandske EU borgere nødt til at udarbejde et nyt testamente.
Det Europæiske Arvebevis
Det europæiske arvebevis er et nyt certifikat, som de myndigheder der behandler arvesagen, vil være i stand til at udstede. Dokumentet vil udpege arvinger, modtagere, administratorer og eksekutorer og det vil være gyldigt indenfor EU. Der vil ikke blive brug for yderligere formaliteter, såsom apostille, autoriseret oversættelser eller legaliseringer og vil betydeligt fremskynde skifterets processen.
Recent Comments